Volvo
Firmaets dedikerede medarbejder
I slutningen af 2007 udvidede Volvo sit sortiment af gulplade-biler kraftigt.
Fra udelukkende at have haft den muskuløse off-roader XC90'er i programmet som varebil, imødekom Volvo danskernes efterspørgsel på anderledes og også mindre varebiler.
Viden omkring- og forskning i sikkerhed redder liv - og det ved Volvo. Derfor er det også igennem de seneste år blevet stadig mere almindeligt, at se Volvo anvendt som varebil.
Arbejdet fylder til stadighed mere i vores tilværelse, og arbejdsrelateret kørsel og funktioner, der kræver transport hver dag, er ofte mere reglen end undtagelsen. Derfor er kravene til komfort, sikkerhed og funktionalitet for den "mobile arbejdsplads" også blevet væsentlig skærpet gennem tiden.
Derudover er bevidstheden om de signaler, som knytter sig danskernes valg af køretøj ikke længere kun begrænset til den private sfære. Virksomhedens virke er i høj grad også identitetskabende - og det er utvivlsom stærke signaler, der sendes til både medarbejdere, kunder og ikke mindst konkurrenter, når man vælger at have en Volvo som varebil.
I dag er det således blandt andet også blevet muligt at få den smarte C30'er, den terrængående XC70'er eller den helt nye version af den klassiske herregårdsvogn - V70 - som varebil.